Mitkontor

Mit navn er Daniel Leclercq Vrang. Jeg er 42 år og uddannet grafiker og arbejder som Freelance DTP & grafiker, og jeg har arbejdet i reklamebranchen i mere end 23 år. Man kan sige, at jeg i en ung alder blev bidt af en gal Mac og har været det lige siden! Derfor startede jeg på en grafisk uddannelse, hvilket tog 4 år og inkluderede et udlands­ophold. Derefter var jeg 1 år hos et repro firma, hvor jeg lærte hvilke problemstillinger, der kan opstå i en rentegning. Derefter fik jeg mulighed for at afprøve både mine tekniske og kreative kræfter på forskellige reklamebureauer gennem de sidste 17 år. Og nu er jeg startet som freelance DTP hvor jeg hjælper reklamebureauer og virksomheder med grafiske opgaver. Jeg er stærk i det typografiske, har et godt øje for grafisk design og er ovenikøbet kreativ, med en irriterende ordenssans.

Jeg er en super perfektionist, som elsker at kæle for de fine detaljer og små finesser. Det er meget vigtigt for mig at alt hvad der afleveres fra mit bord er 100% i orden. Med mine mange års erfaring i reklamebranchen, min tekniske erfaring og med min grafiske uddannelse vil jeg være en god grafisk sparrings­partner til alle slags opgaver, og ingen opgaver er for store eller små.

Læs hele mit CV på LinkedIn